23948sdkhjf

Bauhaus, Silvan eller Jem & fix?

Hvilket dansk byggemarked kan danskerne bedst lide? Og hvem klarer sig bedst målt på kvalitet og værdi for pengene?

30 pct. af den danske befolkning kan lide at lave gør-det-selv-projekter i deres fritid, ifølge segmenteringsværktøjet, YouGov Profiles, men hvilket byggemarked foretrækker de?

Pricerunner laver hvert år et pristjek på de danske byggemarkeder, hvor Jem & fix i flere år er løbet med titlen som det billigste byggemarked.

De fleste byggemarkeder kan dog meget mere end at sælge gør-det-selv udstyr.

Service, rådgivning og hjælp til hjemtransport kan blandt andet være afgørende for både valg og tilfredshed med et byggemarked, fortæller Yougov i en pressemeddelelse. 

Målt på det overordnede image som er gennemsnittet af 6 forskellige imageparametre: Kvalitet, Generelt indtryk, Værdi for pengene, Anbefaling, Omdømme og Kundetilfredshed, klarer Bauhaus sig bedst med score på 24,3, mens andenpladsen går til Silvan med en score på 20,6.

Bauhaus og Silvan distancerer sig således fra konkurrenterne, hvor Jem & fix ligger på tredjepladsen med en score på 16,4. Til gengæld forbindes jem & fix med god værdi for pengene.

Værdi for pengene findes ved, at man spørger respondenter, hvilke kæde, de vil sige tilbyder en ydelse, som er god i forhold til, hvad den koster, og hvilke som er dårlige i forhold til, hvad de koster. NetScoren beregnes som positive minus negative tilkendegivelser.

Målt på værdi for pengene indtager Jem & fix førstepladsen med en score på 22,7 et spadestik foran Bauhaus, mens Silvan må nøjes med tredjepladsen sammen med Harald Nyborg med en score på 17,6.

Og prisen har tydeligvis en afgørende betydning ved valg af byggemarked.

Lavprisbyggemarkederne ryger nemlig også til top målt på købsovervejelse:

Flest danskerne (35,9 pct.) overvejer at købe fra Jem & fix, næste gang de skal købe varer fra et byggemarked, mens Harald Nyborg kommer på andenpladsen foran Bauhaus med 29,5 pct. i købsovervejelse.

Om undersøgelsen
I Danmark sammenligner BrandIndex mere end 300 brands. Hver dag interviewer YouGov BrandIndex 200 personer, der er repræsentative for den generelle befolkning, og spørger dem om deres holdninger til forskellige varemærker.

Al data er fra september 2018, hvor 370 personer 18+ er blevet interviewet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046